Lørdag den 1. marts 2025
Traditionen tror tog vi på DRK skue i Aarhus. Der var skuffende få tilmeldte, så konkurrencen var ikke så stor. Brady blev stillet i åbenklasse, som han plejer, vandt klassen og blev 2. bedste han. Vi manglede vores super handler, så "mutter" måtte selv i ringen, men det gik også okay, Brady er super nem at stille, så det var en ren fornøjelse. Så nu holder vi en lille pause i Danmark, så må vi se hvad det næste års tid byder på.
Søndag den 9. januar 2025
Så blev årets første udstilling skudt i gang med en DRK udstilling i Hedensted. Vi havde endnu en gang fornøjelsen af, at Brady blev udstillet af Majbritt fra Kennel Posters, altså hvor kan de to bare shine. Det gik bare super godt og Brady førte sig frem, som om han aldrig har lavet andet. Er mega stolt af den dreng. Han scorede et excellent og blev 4. vinder i åbenklasse. Ikke så dårlig en start på året. Zippo var med som tilskuer, det er også det, han er bedst til på udstillinger :-)
Begge drenge var naturligvis med.