Sidste Nyt 2018

201520162017

201220132014

200920102011

200620072008

200320042005

 


Søndag den 4. november 2018

I sidste officielle udstilling for denne gang foregik i Herning. Vi valgte at tage af sted kun om søndagen, da vi syntes, at weekenden var for kort til en dobbelt udstilling. Zippo blev som sædvanlig stillet i åbenklasse. Han vandt klassen uden CK, da dommeren mente, at han behøver mere ringtræning :-) Vi var godt tilfredse for det var sikkert den eneste placering han alligevel ville have endt om med i sidste ende. Det var som sædvanlig hyggeligt at møde alle igen, vi kommer jo ikke så tit på de danske udstillinger og så var der jo også chance for at for shoppet igennem. Det er faktisk 3 år siden vi sidst har være i Herning og der går sikkert også lang tid, inden vi kommer der igen.


Søndag den 16. september 2018

For jeg ved ikke hvilken gang, tog vi turen til Bordesholm. Tror faktisk vi var i Bordesholm første gang i 2008 :-) Det er en rigtig hyggelig udstilling, velorganiseret udstilling med mega god stemning. Zippo blev stillet i en hård åbenklasse og hev et excellent og en 4. placering hjem. Ikke en dårlig afslutning på tysklandsturene for i år. Nu er det tid til pause og ganske almindelig hunde hygge med lidt hyggetræning. Det har været nogle hårde køreture, men rigtig hyggelige weekender.


Lørdag og søndag den 1. og 2. september 2018

Igen i år tog vi turen til Bremen. Det var en rigtig hyggelig weekend med dejligt selskab, selv om det er en lang og trættende køretur på de altid overfyldte motorveje i Tyskland. Hotellet vi havde valgt denne gang lå lige bage ved messen. Et rigtig flot hotel, men noget mangelfuldt på værelserne. Zippo gjorde det rigtig fint i denne weekend. Han blev som vanlig stillet i åbenklasse og tog 2 placeringer med hjem. Dag 1 blev han 3. vinder og dag 2 blev han 2. vinder med reserve certifikat og fik nogle rigtig fine kritikker. Det var en rigtig god (næsten) afslutning på tysklandsturerne for i år.


Lørdag og søndag den 25. og 26. august 2018

Vi havde besluttet os for, at i år ville vi deltage på trippel udstillingen i Hasmark. Vi havde dog kun tilmeldt os 2 af udstillingerne og må så erkende, at den vi havde valgt fra, skulle vi nok have taget i stedet for søndagens udstilling, men af skade bliver man klog. Det var et rigtig hyggeligt sted med god plads og udstillingen var flot tilrettelagt og det kørte bare på skinner. Nu er det prøvet og det var ikke noget for os. Den hytte vi boede i klaustrofobisk lille og vi er bare IKKE campingmennesker. Selve udstillingen er der ikke så meget at sige om, end valget af dommere skal vist revurderes. På første udstilling var dommeren ikke til Zippo's type hoved og på den anden udstilling manglede en stor hanhund som Zippo substans hmmm - så undres man lidt, når man ser på ham - vi kan kun sige pyt ! "been there, done that" !


Lørdag og søndag den 21. og 22. juli 2018

Det er efterhånden nogle år siden, at vi har være i Hoisdorf sidst, så nu da DRC havde arrangeret en dobbeltudstilling, så var det jo oplagt at tage derned. Det er et rigtig hyggelig sted, men kors hvor var der varmt. Tror vi sad i over 30 graders varme i vores telte. Zippo blev stillet i åbenklasse og blev hhv. 2. vinder første dag og 3. vinder anden dag. Han bliver bedre og bedre, så må vi bare håbe på, at vi støder ind i en dommer engang, der synes det samme. Vi havde ellers købt ny snor, men det hjalp ham ikke op på 1. pladsen :-) Det var nogle rigtig hyggelige men meget varme dage. Vi boede på et hotel 5 min fra udstillingsområdet, så Heine kørte Zippo hjem på hotellet, så han kunne komme ind og ligge på det kølige gulv. De havde nemlig bestemt, at vi ikke kunne få vores kritikker, før alle racer var færdig bedømt. Det var helt sikkert ikke i orden i den varme.


Lørdag og søndag den 30. juni og 1. juli 2018

 Turen i denne weekend gik til Hannover, en stor dobbeltudstilling. Denne gang havde vi selskab af Anita, det var rigtig hyggeligt, at have en at shoppe med. Zippo gjorde det faktisk rigtig godt begge dag. Første dag fik han excellent og blev placeret som anden vinder med reserve cert og anden dagen måtte han nøjes med et very good. Ikke helt fortjent, dag han gjorde det rigtigt godt, men han kunne ikke lige leve op til den type, som dommeren ville have og så havde han vist også en forkert farve. Begge kritikker var rigtig fine, så derfor undrede vi os over præmieringen dag to. Pyt - det var en rigtig hyggelig tur og da vi havde bestemt os for at holde ferie, så tog vi lige en ekstra overnatning på vej hjem på et rigtig hyggelig typisk tysk hotel.


Lørdag den 23. juni 2018

 For 2. gang i hele vores lange udstillings karriere deltog vi på et DKK skue. Det foregik i Skalborg ved Ålborg. Det var dejligt tæt på, så det var en af grundene til at vi deltog og desuden er det god træning. Zippo blev stillet i åben klasse og endte med at blive bedste han og bedste åbenklasse labrador. Det var et rigtig godt sted, men det kunne have været udnyttet lidt bedre. Ringene var presset sammen på et meget lille areal, det var lidt synd.


Lørdag og søndag den 2. og 3. juni 2018

I denne weekend nappede vi 2 udstillinger på en weekend. Først gik turen til Springe og derefter til Neumünster. Det var en lang og varm tur i lange køer på motorvejen. Weekendens første udstilling i Springe gik over al forventning. Zippo blev stillet i åbenklasse, fik excellent og blev 3. vinder. Super flot. Anden udstilling var i Neumünster. Zippo blev igen stillet i åbenklasse og fik excellent, han blev desværre ikke placeret. Det var en hård weekend med meget kørsel og meget kø på motorvejene. Der ud over er det ved at være en lidt træls udstilling i Neumünster. Der er intet i vejen med organiseringen, det kører bare på skinner, men det er et mega skod sted at udstille. Det foregår på asfalt og ringene er alt for små. Der er ingen plads om ringsiden. Vi har nu deltaget de sidste 10 år, så måske vi skulle holde en pause der.


Søndag den 27. maj 2018

Årets første officielle udstilling gik denne gang til Århus. DKK National udstilling. Vi tager normalt ikke på nationale udstillinger, men da den lå i Århus, var det oplagt at tage af sted. Da det var lang tid siden, at Zippo har været på udstilling, var det ikke uden spænding :-) Zippo indkasserede et excellent og det skulle vi været meget glade for den dag. Det var en underlig udstilling. Tænderne skulle helst selv fremvises og hundene blev overhovedet ikke rørt ved. Men nu er vi i gang.


Lørdag den 6. januar 2018

Traditionen tro startede året ud med vinterskue i Århus arrangeret af Danske Retriever Klub, Region  Østjylland. Zippo blev stillet i certifikat klasse og han blev handlet af Heine for første gang i 2 år. Det gik rigtig godt. Zippo vandt klassen og blev efterfølgende placeret som 2. bedste han. Rigtig god start på året. Det var, som sædvanlig, et rigtig hyggeligt skue med masser af hyggeligt selskab.