Sidste Nyt 2015

201220132014

200920102011

200620072008

200320042005

 


lørdag den 12. december 2015

Så nåede vi til årets sidste sku. Det foregik som vanligt i Sortebakkehalle i Nørager. Det årlige juleskue. Denne gang skulle Zippo stilles i mellemklasse, men de havde besluttet, at alle hunde med CK SKULLE udstille i C-klasse, så det blev vi så nødt til denne gang. Zippo blev 4. vinder i klassen. Vi havde en hyggelig dag i rigtig hyggeligt selskab, så nu håber vi bare, at de laver det om til næste år.


lørdag den 31. oktober - søndag den 1. november 2015

I denne weekend har vi været på den årlige internationale udstilling i Herning. For første gang havde vi besluttet at overnatte fra fredag til søndag i nærheden af Herning for at spare lidt køretur og så få en lille hyggeweekend ud af det. Men den hygge hørte hurtig op. For det første fik vi ikke det hotelværelse, som vi havde booket. For det andet var det det mindste værelse, vi nogensinde have boet på og så trængte det hele til en omgang renovering og for det tredie efter flere forsøg på at overbevise receptionen om, (uden held) at vi ville have et andet værelse , besluttet vi at tage hjem om lørdagen. Vi kunne så heller ikke tjekke ud før kl. 08.00, så Heine måtte sætte mig og Zippo af i messecentret og køre tilbage til hotellet for at afregne, han nåede lige tilbage og se mig og Zippo i ringen - jow jow, det var skam hyggelige. Zippo blev stillet for sidste gang i juniorklasse, det gik rigtig godt, begge dage fik han en placering med excellent, så det var jo ikke så ringe. Han er bare så nem at have med, nu skal han så bare lige have noget mere ringtræning - den teenager :-)


fredag den 31. juli - søndag den 9. august 2015

I år havde vi besluttet at holde ferie i Tyskland. Vi startede med en dobbelt udstilling i Bremen, hvor vi udstillede Zippo begge dage i juniorklasse. Første dag var godt nok ikke noget at råbe hurra for. Jeg kommenterer sjælden dommere, men lørdagens dommer var da helt hen i vejret. Ikke kun fordi Zippo indkasserede et very good, det var over hele linien. Der var hverken hoved eller hale i de bedømmelser og jeg er da heldigvis ikke alene i den opfattelse. Søndagen gik noget bedre. Zippo blev 4. vinder i klassen med excellent, det var vi rigtig godt tilfreds med, han er ikke så vild med at vise tænder, så det skal vi lige have på plads. Vi sluttede af med udstilling i Bordesholm. Der havde vi overhovedet ingen forventninger. Der var 18 tilmeldte i juniorklasse og der var rigtig mange gode unghunde. Zippo indkasserede et excellent, så det kan vi kun være tilfreds med.

Selve ferien forgik på denne måde. Bremen-Goslar-Lübeck-Neumünster. Bremen var bare et pitstop med udstilling. Vi havde Zippo med på hele ferie og hold da op han er en dygtig hundehvalp. Han er en ren fornøjelse at have med på tur. Han syntes, at det var en fest, hver gang vi kom til et nyt hotelværelse. Han var med ude at spise og opførte sig som om, at det var noget han altid havde været vant til. Så var han med i zoologisk have og hilse på dyrene, det syntes han også var en fest. Der var desværre, hvis man kan sige det, alt for varmt til, at vi kunne slæbe ham med alle steder, men vi havde heldigvis taget vores indhegning med på ferie, så Zippo blev tilbage på hotelværelse med en god tyggepind, mens mor og far shoppede marcipan i Lübeck. De jubler stadig i Lübeck, så meget købte vi. Det eneste minus ved ferien var Neumünster, nøj en skod by, der skal jeg sgutte holde ferie en anden gang. Men det var et godt hotel.


lørdag den 25. juli 2015

I denne weekend tog vi et smut til Hoisdorf. Vi havde booket ind på et 4 stjernet hotel lige uden for Hoisdorf. Hold da op en god service de udviste der. Det var et lidt dyrt hotel, men helt sikkert værd at benytte igen. Zippo blev igen stillet i juniorklasse og blev igen 3. vinder. Det var ikke så tosset. Han var så dygtig i ringen, han bliver bedre og bedre. Igen nappede hans sorte bror første pladsen, men det er helt ok, så længe det bliver i familien. Turen hjem fra Hoisdorf var knap så sjov. Bilkøer, pis øse regnvejr, lyn og torden - jow jow, der var det hele, men igen en hyggelig tur.


søndag den 28, juni 2015

For anden gang snuppede vi lige en lille tysk raceudstilling i Hamburg. Det er et rigtig hyggeligt sted med en rigtig god stemning. Det var også 2. gang at Zippo blev stillet i juniorklasse i Tyskland. Denne gang blev han 3. vinder, så det var jo et step opad, håber det bliver ved med at gå den vej. Zippo's bror nappede første pladsen, så det blev i familien. Det var en rigtig hyggelig tur. Vi overnattede i en lille by Reinbek på et fantastisk flot 4 stjernet hotel. Desværre var der lukket i restauranten, så vi måtte ud og lede efter spisested. Vi fandt en lille hyggelig italiensk restaurant, så for første gang fik vi ikke den sædvanlige rumpsteak eller wienerschnitzel, næ næ vi fik lammefilet og lækker italiensk vin. Vi havde vovet de ene øje og lade Zippo blive tilbage på hotelværelset i hans indhegning. Han fik et tygge ben at gnaske på og da vi kom hjem, lå han bare og kiggede på os. Den dreng er altså en fornøjelse at have med. Så nu er han helt sikkert klar til at tage med på ferie i Tyskland.


lørdag og søndag 20. og 21 juni 2015

I denne weekend tog vi traditionen tro på international udstilling i Vejen. Det er efterhånden 11. gang vi har været der, så vi kender turen. 3 forskellige labber har vi udstillet i Vejen, men det er første gang, det er gået så forrygende faktisk så godt, at vi glemte vores bryllupsdag om søndagen. Begge dage blev Zippo stillet i juniorklasse. Det var første gang i Danmark. Lørdagen gik det knap så godt, han faldt ikke i dommerens smag, men fik dog et excellent. Søndagen der i mod var helt fantastisk. Zippo vandt juniorklassen med CK og kvalificerede sig derved til Crufts 2016 og ikke nok med det, han blev oven i købet 4. bedste hanhund, næsten 10 måneder gammel - hold da op der var jubel i vores lille telt. Det var en god bryllupsgave.


lørdag den 30. maj 2015

For 9. gang tog vi turen til Neumünster. Det var første gang Zippo skulle udstilles officielt og nu da han har rundet de 9 måneder, var det også første gang i juniorklasse. Det gik jo fantastisk. Han blev placeret som 4. vinder i klassen med excellent, så det var jo ikke så tosset. Vi havde valgt at på på Landhotel Möllhagen igen. Det er et rigtig hyggeligt hotel. Det var også første gang Zippo skulle overnatte på hotel. Det klarede han så flot. Han er bare så dygtig. Han synes, at alt er en fest og tager det hele i stiv pote. Det er fantastisk, når han kun er 9 måneder gammel.


søndag den 10. maj 2015

I dag tog vi turen til Astrup. Vi må hellere få Zippo i udstillingsform, inden det for alvor går løs. Det er super at bruge disse skuer til at øve sig på. Zippo har jo ikke været udstillet så meget, så det er god træning. Zippo blev stillet for sidste gang i hvalpeklasse og det gik jo slet ikke så tosset. Han slikkede ikke dommeren ihjel, men viste sig fra sin helt gode side. Zippo vandt klassen og blev bedste labrador hvalp og sluttede af med at blive BIS2 - det var jo en fin afslutning. Nu gælder det så sommerens officielle udstillinger.


søndag den 15. marts 2015

Denne søndag har vi været på skue i Vonge. Zippo blev stillet i hvalpeklasse for første gang og det gik rigtig fint. Han blev 2. vinder med en flot kritik. Der skal gives stor ros til dommeren, Kim Bay for hans super behandling af hvalpene. Det var en fornøjelse at se på. Zippo er stadig et stort pjat øre, men han bliver bedre og bedre og hold da op han er en fornøjelse at have med.


lørdag den 31. januar 2015

I dag nuppede vi lige endnu et skue. Denne gang i Mønsted. Zippo er en fornøjelse at have med. Han er SÅ nysgerrig og SÅ sød. Denne gang indkasserede han et Lovende, en hvalp må åbenbart ikke være i udvikling, men pyt, vi havde en god dag og der røg lige 2 hjørnetænder, så det var SÅ perfekt. Næste gang skal Zippo i hvalpeklasse, han er også ved at være for stor til at stille med alle de små.


søndag den 11. januar 2015

 I dag har vi været på skue i Århus. Zippo blev igen stillet i baby klasse. Han var SÅ dygtig. Han skal nok lære at blive en showdog. Zippo blev 4. vinder i babyklasse med en rigtig flot kritik. Det var en rigtig god dag for ham. Han tager det hele med ophøjet ro. Det hele er jo så spændende og nyt. Han er bare en rigtig dejlig baby.